Oliebranchen vil sælge olie og gas uanset konsekvenserne. I 30 år har de bildt os ind, at klimaforandringerne IKKE var menneskeskabte. Nu siger de, at den grønne omstilling er omsonst. Det handler om at beskytte os mod forandringerne. Ny bog skitserer rammerne for en ny klassekamp imellem alle os, der ønsker, at kloden er beboelig og dem, der insisterer på mere produktion, mere vækst, mere forbrug. Selvom produktion er blevet til destruktion.

Ny bog af Peter Svarre handler om, hvordan man undgår, at ens digitale løsninger skader brugerne og samfundet. Bogen rummer både en indsigtsfuld analyse og praktiske redskaber. Vi tager en principiel diskussion med Svarre om, hvordan fremskridt og storladende visioner er blevet til overvågning, manipulation, magtudøvelse og udnyttelse af mennesker. Spørgsmålet er: Kan etik i design blive til en konkurrencefordel, eller vinder de skruppelløse?

Mindst 6500 migrantarbejdere er døde i Qatar, fordi der skulle bygges nye, lækre fodboldstadions til VM. Vi føler os taget til gidsel i en situation, hvor vi gerne vil se landsholdet spille, men ikke føler at vi kan stå inde for det. Men nytter det overhovedet noget at boykotte VM? Og straffer vi landsholdet, hvis vi gør det? Vi diskuterer TV-rettighedernes betydning i fodbold, korruption, og hvordan dette ikke er det eneste sted i livet, hvor vi føler, at vi er taget som gidsler.

Biodiversitet. Mig og min moster er så heldige at have besøg af et unikt menneske. En af den slags, som har et ekstra gear og ikke bare ved noget om biodiversitetskrisen, ikke bare formidler sin viden, men også samler penge ind til at købe jordlodder for at forhindre olieindustrien i at smadre regnskoven. Og så er han ved at blive snedker, så han kan skabe møbler af kvalitetstræ, som andre hovedløst smider ud.

Industrien, landbruget og politikerne står i kø for at udnævne Danmark som et grønt foregangsland. I denne episode undersøger vi om det er hele historien, eller om det nogen gange er en undvigemanøvre. Vi har fundet lande både langt væk og tæt på, som er væsentligt længere fremme i bussen end os. I stedet for at slå os selv på brystet, skulle vi være mere nysgerrige og lære af andre.

Vi kommer fra samme familie, men har ikke de samme værdier. Hvor stammer vores værdier fra? I denne episode sætter vi ord på det, som styrer vores liv, om vi er bevidste om det eller ej. Mosteren er opdraget med meget eksplicitte værdier. Nevøen har mere oplevet sine forældre handle efter dem og selv måtte drage sine konklusioner. Med en søn, der snart bliver et år, formulerer nevøen sig for alvor efter lange samtaler med kæresten derhjemme.

Hvorfor kalder nevøen sin moster for moster og ikke Hanne? Hvorfor kalder mosteren sin nevø for Marcus og ikke nevø? I denne episode diskuterer vi familiens betydning. I mange år har vi udliciteret mange af familiens oprindelige funktioner til velfærdsstaten, men den er i krise. De ansatte siger op og søgning til velfærdsuddannelserne falder. Måske står vi overfor en ny tid med større behov for, at vi passer på hinanden. På godt og ondt.

I Mig og min moster tænker vi på os selv som nuancerede mennesker, der ønsker at høre en sag fra alle sider. Men ved nærmere eftersyn viser det sig ikke at være helt sandt. Vi gør os også skyldige i at leve i ekkokamre, hvor vi udelukker synspunkter fra dem, vi ikke bryder os om. I USA er de nået til ikke kun at være uenige i synspunkter, men også fakta. Vi diskuterer, hvad modvilje og had betyder for den respektfulde demokratiske samtale.

Politikerne ævler om ambitiøse mål for mindre CO2, men nu er det første mål droppet i København. Bare sådan. Teknologien var der alligevel ikke. Mette F. lovede i sin nytårstale, at vi kan flyve CO2-neutralt på indenrigsruter i 2025, det kan ikke nås. Til gengæld er vi nu tvunget til at skrue dramatisk ned for energiforbruget, fordi politikerne ikke fik lagt om til vedvarende energi i tide. Samtidig buldrer det vilde vejr på alle kontinenter.

Mosteren skulle blive 58 år, før hun med hjælp fra en filosof erkendte, at hun er helt almindelig menneske. Det var så chokerende, at hun var ved at kaste op på gulvet. I dag taler vi om, hvor anstrengende det er at tro, at man er nødt til at være noget særligt. Hvad betyder tidens krav om at være exceptionel for vores relationer til hinanden og for vores trivsel? Vi har fundet tre eksistentielle råd til, hvordan nevøen kan opdrage sin søn.

Økonomer, filosoffer, journalister og helt almindelige mennesker er tiltagende trætte af, at uanset hvilken krise vi er udsat for, så bliver de super rige bare rigere og rigere. Vi væmmes ved deres vulgære forbrug og forarges over deres hensynsløse omgang jordens ressourcer. Før i tiden misundte vi folk med store både og dyre biler, men nu minder det os om, at der er nogen, som rager til sig på vores bekostning. Uden at betale skat.

Mig og min moster har ændret syn på de super rige. En stor båd er ikke længere genstand for vores beundring, snarere forargelse. Vi tager Bestseller under behandling. De udleder CO2 som Ålborg Portland bare i udlandet uden grøn skat. Bestsellers ejer køber ufatteligt store arealer i Skotland, som kan bruges som klimakreditter. Penge og CO2 flyder frit over landegrænser, uden nationalstaterne kan gøre noget ved det. Revolutionen udebliver.

Regeringen påstår, at oppositionen er i gang med at piske en tillidskrise op. Vi diskuterer, hvordan tillid egentlig fungerer i et moderne samfund. Hvad sker der, når politikerne skubber mistillid ned i systemet til medarbejderne, som skubber den ud til borgerne. Vi vender, hvordan vi som samfund har skabt forbrugersikkerhed, og at der er brug for helt nye regler i lyset af den vildt udbredte greenwashing. Ø-mærket er forbillede.

Vi lever med en fortælling om, at vi skaber vores egen succes, Derfor har dem, som får gode karakterer og arbejder hårdt, fortjent deres gode jobs med høj løn. Men så tilsiger logikken, at man selv er ude om sin egen fiasko. Kommer man ikke til tops, må man være dum, doven og uduelig. Den historie tager ikke højde for, at man også skal være heldig for at få succes. Vi diskuterer vores fordomme om ”folket”. Det udvikler sig til en pinlig omgang.

Villads Andersen var i tre år Mette Frederiksens taleskriver. For nylig debuterede han med en roman om, hvad der kan ske ved fraværet af politik. En rabiat klimabevægelse har i samarbejde med Google taget magten over samfundet og overvåger befolkningens individuelle CO2-udledninger. Udskamning og udelukkelse er dagens orden og forekommer skræmmende realistisk i bogen. Vi taler med Villads om, hvor galt det kan gå, når politikerne tøver.

Kaffe er livsnødvendigt for de fleste, men produktionen belaster klimaet, biodiversiteten og har en kolossal social slagside med små kaffebønder fanget i fattigdom. Den er fuldkommen gal i hele forsyningskæden, og så nytter lappeløsninger ikke. Slow har skabt et nyt system, hvor de dyrker kaffe i skoven, uden brug af gødning, hvor træerne opsuger CO2, og hvor de har fjernet 15-20 mellemænd, så bønderne kan få en ordentlig betaling.

Mig og min moster har læst 4 bøger, der ser på jæger-samlere fra 70.000 år siden og frem til indførelsen af landbruget for 10.000 år siden. Vi snakker om, hvad forfatterne har fundet ud af, og hvorfor netop den epoke pludselig er blevet så interessant for os i en tid, hvor vi står i kriser til halsen. Hvordan så de forhistoriske mennesker på krig, kærlighed, åndelighed og naturen? Og hvad er menneskets egentlige natur? Det er en vild historie.

Er du over 50 år, er det svært at få et nyt job. Alle taler om livslang læring som svaret på det problem, men er det nu også løsningen? Mosteren fortæller om, hvordan man ændrer indstilling til livet, når man stå på skuldrene af mange års erfaringer. Hun argumenterer for, at alting var bedre i gamle dage. Nevøen taler om mental nedslidning og spørger om, hun ikke er bange for at blive kaldt en sur gammel dame. Hør svaret her.

Vi har et forkvaklet forhold til effektivitet. Vi jagter at få mere for mindre, men i den proces udelukker vi mange mennesker. Hvert år forlader 8.000 unge mennesker grundskolen uden at bestå dansk og matematik. Samtidig nedlægges praktiske jobs som kassemedarbejdere. Vi burde forstå, at alle ikke kan lære alt, men alle kan noget, og det skal vi udnytte. Ellers ender vi med et koldt fuldautomatiseret samfund.