I mosterens barndom herskede Kirketårnsprincippet. Man handlede med dem, man kendte på godt og ondt. I dag kender vi ikke ret mange af dem, vi handler med, men de har kontrol med os via IT-systemer. De kan holde øje med os, men vi har svært ved at holde øje med dem. Og vi har ikke overskud til at følge med i alle de skandaler, medierne graver frem. Ligegyldighedsfaktoren er steget, og vores evne til at holde hinanden i ørerne er faldet.

Marcus og Oscar vil ikke blot "prædike til koret." De vil også være med til at åbne folks øjne for, at teknologi ikke alene kan levere reduktioner hurtigt nok og i tilstrækkelig grad, og at vi dermed må gøre op med drømmen om endeløs vækst. At vi må ændre vores livsstil, hvis vi vil løse klima- og biodiversitetskrisen. Spørgsmålet som vi alle tre diskuterer i dag er derfor: Hvad er en god øjenåbner?

Engang handlede det om at have det fedt. Om at realisere sig selv. Nu handler det om at få mere for mindre. Mosteren fortæller om sin egen oplevelse med at gå fra den kreative klasse til den effektive klasse. Hun tager nevøen med på en historisk rejse tilbage til Alfred Rappaports skelsættende bog "Creative Shareholder Value", som hun mener ændrede alting.

Man melder sig ud af det gode selskab ved at udtrykke mistillid til systemet. Det lugter af konspirationsteori, men mosteren har problemer med at tro på myndighederne. Hvorfor forbyder vi ikke reklamer for pengespil, når vi har næsten en halv million ludomaner? Følg pengene. Spilreklamer og sponsorater giver os billigere tv-pakker og stadionbilletter. Og sådan er det hele vejen igennem. Vi gennemgår en række eksempler, hvor vi skal være på vagt. 

Marcus og Oscar kan ikke længere komme udenom det. De er nødt til at forholde sig til de makroøkonomiske dilemmaer ved grænser for vækst, selvom det er en stor mundfuld. Vi taler om, at Danmark har fået sig en økologisk økonom i verdensklasse, Peter Birch Sørensen. Vi diskuterer de fire store grupperinger inden for modvækst/postvækst og finder sammen en løsning for, hvordan Marcus og Oscar kan begynde at skrive om emnet.

Alle taler om fordybelse. Mange brokker sig over ikke at have tid til fordybelse, de mangler den, ja de savner den, men hvad er fordybelse? Og hvorfor er det så svært? Mosteren taler om smerten ved fordybelse. Nevøen taler om en bog, der opfordrer til at blive i besværet. Fordybelse handler ikke om tid, men om ikke at lade sig distrahere bl.a. af den digitale verden, som tilbyder dig uendelige muligheder for distraktioner. Og det gør ikke ondt.

Nevøen og hans forretningspartner har i flere år undersøgt, hvordan man kan drive en virksomhed uden at jagte vækst. Nu har de skrevet en bog om det. De taler med mosteren om, hvorfor og hvordan de har skrevet den. Og nok så vigtigt, hvordan de præsenterer sig som forfattere i bogen, så læserne kan tro på dem. Ikke mange tror på, at vi kan få samfundet til at fungere uden vækst, men jordens økosystem kollapser med vækst, så vi kommer ikke udenom.

Det er ikke nemt at få en samtale om vores overforbrug i forhold til klimakrisen, uden at tonen bliver skinger og konfrontatorisk, men romanforfatteren Theis Ørntoft har fundet en løsning. Det kan man læse om i romanen ”Jordisk”, hvor han tillader sig at være i tvivl om alt og alligevel være alarmistisk. Hør hvordan mosteren lader sig inspirere af en dystopisk forfatter, som på trods af sine skarpe budskaber bliver taget alvorligt.

Marcus og hans forretningspartner, Oscar, har afholdt en "Degrowth Q&A" for outdoorvirksomheden, Patagonia. Mosteren fortæller om sit forhold til virksomheden. Fra en 90'er fleece til reklamefolkets tilbedelse af Patagonia i 00'erne. Vi diskuterer, hvordan virksomheder kan lære at forholde sig til en ny virkelighed, hvor de skal producere mindre, men bedre for at reducere forurening og forbedre arbejdsforhold igennem værdikæder.

Mere end 100 podcasts om verdens tilstand har ændret vores liv og sat gang i en række nye projekter. Vi gør status over, hvordan vores liv er forandret, og hvad vi beskæftiger os med i dag. Vi har etableret et værksted, hvor vi arbejder på, hvordan vi selv kan komme til at træffe bedre beslutninger privat og på arbejde. Og forhåbentlig inspirere andre til at gøre det samme. 

Mosteren var på sommerferie på en lille græsk ø en uge efter vildt vejr. De lokale lever af turisme, og det er ved at gå op for dem, at situationen er uholdbar. Når turisterne kommer lider klimaet, kommer de ikke, forsvinder deres indtægter. Vi diskuterer det dilemma ud fra Nikolaj Schultz’ bog ”Landsyge”, hvor han folder dilemmaet ud i yderste potens. Vi slutter af med at undre os over, hvor autoriterne er henne i debatten. 

Hvordan kan virksomheder træffe bedre beslutninger i det 21 århundrede? Der er behov for et nyt frihedsbegreb for virksomheder. De må blive frie fra at vokse og maksimere afkast til aktionærer eller investorer for på den måde at blive frie til at træffe bedre beslutninger. Marcus har et eksempel med fra hans egen virksomhed: Hvordan har han og hans partner, Oscar Haumann, sat et lønloft og dermed en grænse for deres virksomheds vækst.

Vi elsker og hylder vores frihed, men alt for ofte bruger vi friheden til at træffe dårlige beslutninger. Alene i DK bliver der brugt 16,6 mia. kr. til at indrykke reklamer, som lokker os til at købe noget. Shopping-centre, supermarkeder og hele internettet er designet til at få os til at forbruge. Vi har indrettet os, så udbyderne har frihed til at manipulere os, uden vi rigtig opdager det. Er det den form for frihed, vi ønsker at kæmpe for?

Det har været næsten umuligt at komme til at tale om, hvordan vi skal indrette os i fremtiden for at undgå, at civilisationen bryder sammen i vildt vejr. Men efter sommeren 2023 er der så småt ved at komme gang i samtalen. Vi tager temperaturen på de forsigtigt nølende stemmer, de konkrete og håndfaste og en virkelig vild stemme. 

Mærsk er i gang med at renovere deres hovedkontor. I den anledning udstille de deres selvforståelse på det plankeværk, som omgiver byggepladsen. De lægger ud med at påstå, at de gør livet bedre for ALLE. Det er fuldkommen vildt, når man tager i betragtning, at de udleder mere CO2 end hele Danmark, og at deres udledninger tilmed er stigende. Vi diskuterer Mærsk og corporate bullshit i dagens korte special.

En gang imellem slår et citat ned i en som et lyn, og man tænker, hvorfor har jeg ikke tænkt på det før? I denne episode diskuterer vi Christian Lollikes provokerende citat set i lyset af al den uro, der er i verden. Vi undersøger FN’s menneskerettighedserklæring, som definerer vores begreb om frihed og ser på om den holder i en fremtid, hvor klimaet sætter dagsordenen.

Bogen er på 900 hæsblæsende siders spænding og spækket med videnskabelige oplysninger og diskussioner om, hvordan vi mennesker sætter os selv over alt andet liv og dermed smadrer det økosystem, vi ikke kan leve uden. Naturen tager kampen op, og handlingen demonstrerer, hvor uforudsigelige klima og biodiversitetsforandringerne kan være. Vi diskuterer, hvor lidt vi forstår af den verden, vi lever i. Bogen anbefales varmt til sommerferien.

Økonomer holder stædigt fast i den kapitalistiske model. Det kan man godt forstå, da den har bragt fremgang og velstand til mia. af mennesker. Men de har ikke et holdbart bud på, hvordan vi undgår at smadre jorden. De venstreorienterede klimaaktivister vil bare af med kapitalismen, men det kan man ikke uden at skabe socialt ragnarok. Nu er der endelig kommet en bog med et kvalificeret bud på, hvordan vi løser det dilemma. Lyt med og hør hvordan.

Nevøen er fuld af energi, fordi han netop har lanceret Post Growth Guide: En tænketankslignende organisation, der undersøger, hvordan virksomheder kan drive ikke-kapitalistisk forretning i jagten på bæredygtighed. Et opgør med endeløs vækst og jagten på profit. Der er skepsis, flere spørgsmål end svar, men interessen er stor i både Danmark og udland, og det løfter humøret hos mosteren, der ellers starter episoden med at være nedslået over de verdensfjerneløsninger i Rune Lykkebergs bog, Langsomme Samtaler II. 

Fortidens visdom. Vi forestiller os, at vi er meget klogere i dag, end de var i fortiden. Men vi overser, hvor kloge de var, og hvor meget vi skylder vores forfædre. Hvor fattig ville vores menu ikke være, hvis de havde levet med køleskab og fryser for 1000 år siden? Hvorfor står Colosseum 2000 år efter, det blev opført, når moderne bygninger kun holder i 100 år? Og hvad har ålegræs med det hele at gøre?